Hvad er hjernetræning? 

Hjernetræning vil sige træning af din hjerne ved hjælp af lydfiler, som du lytter til, mens du slapper godt af. Lydfilerne guider dig til at danne billeder, lyde, kropsfornemmelser og følelser inde i dit hoved. På den måde kan du præge den måde, din hjerne arbejder på - og altså: træne din hjerne.  

Hjernetræning kan minde om guidet mindfulness eller meditation. 

Hvad er forskellen på hjernetræning og mindfulnessøvelser?

I mindfulness arbejder man med at være til stede i nuet. Registrere tanker og kropsfornemmelser og blive bevidst om, hvad der er i gang lige her og nu. At bruge sanserne. Og acceptere at lige nu, så er det sådan her. Ved at arbejde med mindfulnessøvelser træner man evnen til at være nærværende – til stede og ikke lade sig føre væk af bekymringer og tanker. 

I hjernetræning er formålet anderledes. Formålet vil ofte være at prøve at ændre noget til det bedre. At skrue ned for stress, uro eller smerter. At få hjernen til at fungere bedre. At mindske angst. Blive gladere. Få et bedre selvværd. Sove bedre. Og nogle gange kan det også være gavnligt at arbejde med at acceptere, at tingene er, som de er – men som udgangspunkt prøver vi at skabe forandring.

Hvorfor gør vi det? Vi kan faktisk med en målrettet behandling ændre på hjernens måde at fungere på, så du vil opleve at få det bedre. Færre bekymringer. Mere glæde. Mindre stress.

Hvordan gør vi det? Det gør vi med lydfiler, som er målrettet det, som du kæmper med. Indspilningerne bruger teknikker fra hypnose og mentaltræning med det formål at få dig til at slappe godt af – og dernæst bliver du guidet til at forestille dig ’det modsatte’ af din problemstilling.

Ved stress kunne det være en lydfil, som arbejder med at aktivere 'bremsen' i dit nervesystem. Stress skyldes nemlig, at speederen i nervesystemet har sat sig fast, populært sagt.  

Hvad sker der i hjernen, når du forestiller dig noget?

Fra scanningsstudier ved vi, at du kan aktivere bestemte områder i hjernen ved at forestille dig ting. Hvis du forestiller dig, at du spiller guitar, så aktiverer du de neurale netværk i hjernen, som du bruger, når du spiller guitar.

Når du træner at kaste en bold, både i virkeligheden, men også når du ligger stille og forestiller dig, at du kaster en bold – så træner du de netværk, som hjernen bruger, når du skal kaste en bold.

Træning gør netværkene stærkere. Forbindelserne mellem hjernecellerne – det som hedder synapser – bliver bedre isolerede med et lag af fedt (myelin), og så kører signalerne endnu hurtigere i din hjerne – og du vil opleve, at du bliver bedre til at kaste – mere sikker - hurtigere.

Det bruger man fx i mentaltræning til sportsfolk. Men vi kan også bruge det til at ændre den psykiske funktion: Træne at finde ro, at sove bedre, at være mindre bange, at blive gladere og meget andet.

Er der evidens for, at det virker?

Forskningsresultater peger på positive effekter ift. smerter, psykologiske traumer, vægttab mm.

Jeg læner mig særligt op af et dansk studie. Forskeren Jonas Lindeløv udgav i 2015 en Ph.D afhandling, hvor han undersøgte effekten af hypnose på en gruppe danskere med hjerneskade.

Han påviste, at man med bare fire hypnosebehandlinger kunne bedre arbejdshukommelse og koncentrationsevnen markant, målt med neuropsykologiske test: Fra præstationer, som lå under normalt niveau før behandlingen, og op i normalområdet på bare fire gange. 

Jeg har medvirket i Lindeløvs opfølgende forskningsprojekt. Og det fik mig til at tænke: ”Det her kan bruges langt bredere”. Metoderne kan også flytte noget for mange andre, hvor hjernen er ramt: Af stress og overbelastning, af smerter, af sygdom. Og jeg har set rigtig mange få det markant bedre - både kogntivt og følelsesmæssigt - i forløb med hjernetræning hos mig. 

Det er det hjernetræning er bygget op omkring: At vi med træning kan få hjernen til at arbejde mere hensigtsmæssigt og hjælpe den enkelte til at få det bedre.

Er problemet hos individet eller i rammerne?

I hjernetræning er der fokus på den enkelte, og hvad du selv kan gøre for at få det bedre. Det er vigtigt at forholde sig til, om det er det rigtige sted at sætte ind. Der kan jo også nogle gange være brug for at se på de omstændigheder, som har fremkaldt fx stress.

Hvis de rammer, vi er i, er med til at skabe problemet hos individet, er det helt forkert at sætte ham/ hende i gang med hjernetræning uden også at forholde sig til, om der skal justeres på rammerne. Vi skal passe på med at individualisere mere generelle problemstillinger rundt omkring individet og give individer ansvar for noget, som ikke er deres ansvar. 

Kom i gang med hjernetræning
Læs mere om Ane Katrine