Er du kommet ned i tempo i ferien?

egenomsorg ferie stress

De fleste har en drøm knyttet til sommerferie: At komme ned i tempo. Slappe af. Trække vejret.

Hvordan er det lykkedes dig i år? Har du fået koblet af? Bremset lidt op? Nydt livet lidt?

Eller har du stadig en følelse af, at skuldrene sidder helt oppe om ørerne? At det føles som en indre motor, der kværner løs og signalerer ”Du har travlt”, selvom du egentlig ikke har ret meget at lave ift. hvad du plejer at håndtere i hverdagen – når det ikke er ferie?

Rastløshed. Du skynder dig med det hele, selvom du ikke har travlt? Kender du det?

Jeg husker det tydeligt stadig, selvom det efterhånden er mange år siden. Følelsen af uro og rastløshed en hel sommerferie. Jeg drønede rundt med 180 i timen lige op til sommerferien. Så skulle jeg lave en brat pause og sætte farten ned til 25 km/t i ferien, og det lykkedes overhovedet ikke.

Jeg tog i sommerhus med min mand og mine små børn, og jeg fór rundt i det sommerhus. Stressede over at skulle lave madpakker, når vi skulle på tur. Stressede over, at børnene skulle have nogle gode oplevelser. At de ikke måtte skændes. Syntes vi skulle afsted, ud og opleve. Kunne slet ikke sidde stille. Var sur og bed af både mand og børn.

Og da jeg kom tilbage på job, havde jeg følelsen af slet ikke at have været bremset op. Jeg fik en time hos en gammel supervisor, og efter fem minutter sagde hun: ”Jamen, du skal jo sygemeldes”. Og så væltede det hele. At blive spejlet af en, der kunne se mig og mærke, hvordan jeg faktisk havde det, var det som gjorde, at jeg pludselig blev tvunget til at mærke mig selv, og hvordan jeg faktisk havde det.  

For jeg mærkede ingenting udover rastløshed og uro.

Det ligger helt naturligt i stress, at man lukker af fra at mærke sig selv. Når truslen står lige foran dig, så skal du kunne handle lige nu. Det nytter ikke at mærke, at du har ondt nogen steder – det er der ikke plads til, hvis du akut skal ud af en faretruende situation. Stresshormonerne gør, at man kan knokle lidt ekstra og mærke betydeligt mindre.

Men der skal være plads til bagefter at komme ned i tempo, slikke sårene og restituere. Kroppen skal kunne nedregulere.

Det lykkes bare ikke altid, fordi speederen kan have sat sig fast. Fuldstændig som jeg oplevede det som småbørnsmor i min sommerferie 2010.

Jeg blev sygemeldt i fire måneder. Men det tog mig reelt flere år at komme ud af stresstilstanden igen. At lære at få ro på nervesystemet. Og ikke mindst lære, hvad jeg skal gøre nærmest hver eneste dag for at bevare balancen.

Jeg bremser fx helt op hver eneste dag og tager et middagshvil (og ja, jeg lytter faktisk til mine egne lydfiler i den pause!). På den måde kan et heftigt tempo om formiddagen blive afbrudt. Jeg kan få stoppet op og få tænkt over, om jeg skal op i samme tempo over middag, eller hvad jeg skal bruge tiden på. Og skal jeg have klienter, så dur det slet ikke at være oppe i tempo. Her hjælper pauserne mig til at bevare roen, så jeg kan være nærværende med mine klienter.

Og med den pause får jeg samtidig trænet mit nervesystem i at holde bremsen vedlige. For du skal have styr på, hvordan du aktiverer din bremse, så du kan træde på den, når du mærker, det går for stærkt.

Har du fundet din bremse her i ferien?  

Lyst til at følge med? 

Så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få samtidig en kort intro til hjernetræning. På nyhedsbrevet får du bl.a. besked om nye blogindlæg samt tilbud fra min shop med hjernetræning.

OBS - nyhedsbrevet kommer en til to gange om måneden